Foto: Lotte Ærsøe

Oxfam IBIS har et callcenter på hovedkontoret i København, som  er bemandet med engagerede Oxfam IBIS-ansatte. Deres vigtigste opgave er at få en god samtale om, hvordan uddannelse skaber udvikling i Afrika og Latinamerika, samt støtte og opbakning til Oxfam IBIS' arbejde fra alle de mennesker, de ringer til.

Oxfam IBIS har ringet til dig, hvis du:

  • Allerede er medlem eller støtter op om vores arbejde på anden vis
  • Har mødt Oxfam IBIS et sted på vejen og sagt ja tak til at blive kontaktet
  • Har givet os dine kontaktoplysninger i forbindelse med vores kampagner
  • Har bedt Oxfam IBIS kontakte dig
  • Har givet lov til, at blive kontaktet af organisationer som Oxfam IBIS

Vi ringer ikke til dig, hvis du har været i kontakt med Oxfam IBIS tidligere og har frabedt dig opkald.

Hvorfor ringer Oxfam IBIS?

Vi ringer til dig, fordi vi er afhængige af danskernes engagement og støtte til vores arbejde for rettigheder og uddannelse i Afrika og Latinamerika. Uden danskernes opbakning ville Oxfam IBIS ikke kunne gøre en afgørende forskel i titusindvis af menneskers liv hvert år.

Hvem ringer?

En gruppe Oxfam IBIS-ansatte, der kender organisationen og vores arbejde ringer fra vores eget callcenter. Vi benytter os ikke af professionelle bureauer, da vi i Oxfam IBIS tror på, at en åben og ærlig dialog med vores bidragydere er den bedste måde at forklare vores arbejde på og retfærdiggøre, at vi beder om støtte. . 

Se en oversigt over de ansatte, der ringer rundt for Oxfam IBIS og den Code of Conduct (PDF), de arbejder efter.

Er det sikkert at give oplysninger over telefonen?

Vi spørger nogle gange om bankoplysninger og CPR-nummer, hvis du f.eks. skal oprettes i Betalingsservice. Det er helt normal praksis. Vi behandler selvfølgelig alle oplysninger fortroligt og korrekt i henhold til lovgivningen.

Oxfam IBIS efterlever selvfølgelig brancheforeningen ISOBRO’s etiske retningslinjer for telemarketing (PDF)

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte Oxfam IBIS i åbningstiden på telefonnummer 35 35 87 88 eller på mail: oxfamibis@oxfamibis.dk. Du kan også ringe direkte til fundraisingkoordinator Susanne Tilsted på mobil 25 70 27 48 eller skriv en mail til st@oxfamibis.dk.

Fast actions block