De unge medlemmer af gruppen Youth Empowerment for Life i Tamale i Ghana har påtaget sig rollen som vagthund, der blandt andet sikrer, at skattekronerne bliver brugt, som de skal. - Foto: Lotte Ærsøe

Af:

Rikke Hovn Poulsen

Skat er afgørende for Ghanas evne til at løfte sin befolkning ud af fattigdom. De store spillere skal forhindres i at unddrage sig skat, og den brede befolkning skal motiveres til at bidrage. Og så skal man sikre, at skattekronerne ikke forsvinder i korruption.

GHANA: ”Det var her på hospitalet, at vi opdagede, at der blev snydt med skattekronerne,” lyder det fra den lille gruppe unge mænd og kvinder, der har samlet sig i den støvede varme foran hospitalet i Tamale i det fattige nordlige Ghana. De er en del af gruppen Youth Empowerment for Life og stolte af den forskel, de har gjort. De er landmænd, småhandlende, telefonkortsælgere og lærere, og de nægter at finde sig i, at Tamales indbyggere ligesom i dag bliver spist af med hullede veje, dårlige hospitaler og for få og for dårlige skoler.

De drømmer om udvikling og er villige til at stampe den op af jorden selv. Blandt andet ved at få flere i deres lokalsamfund til at betale skat og ved at sikre, at skattekronerne bruges rigtigt.
”Vi beder hele tiden myndighederne om at gøre noget. Men de lokale myndigheder har ikke penge til alt det, vi har brug for. Og så var det, at vi fik idéen om at lave en kampagne for at få folk fra vores eget lokalsamfund til at betale mere i skat,” siger Abu Inusah, der er leder af gruppen.

Ghanas økonomi

ULIGHED Andelen af ghanesere, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 52 procent i 1992 til 24 procent i 2013.

Til gengæld stiger uligheden. De rigeste 10 procent af befolkningen ejer i dag mere end dobbelt så meget som de fattigste 40 procent. Mens 2,5 million ghanesere er løftet ud af fattigdom, er en million mennesker i de nordlige provinser blevet markant fattigere.

SKATTEGRUNDLAG På en opgørelse over, hvor gode de vestafrikanske lande er til at opkræve skatter i forhold til indtægterne, ligger Ghana sjettesidst.

Lande som Mali, Elfenbenskysten og Togo scorer højere. Hvert år mister Ghana omkring otte milliarder kroner som følge af skatterabatter til virksomheder. Det svarer til 66 procent af landets uddannelsesbudget.

For selv om Tamale langt fra er rigt, har mange alligevel nok til at kunne give mere til fællesskabet.
”Vi sagde til folk: 'Hvis I vil have gode veje og hospitaler, er I også nødt til selv at give noget. Og hvis I er med til at betale, så får I til gengæld ret til at blive hørt og til at kræve noget igen,'" siger Abu Inusah. ”Nogle havde svært ved at se, hvorfor de skulle give noget til staten," tilføjer han, "men generelt tog folk overraskende godt imod.”

Blod på tanden

Youth Empowerment for Life er en af de ungdomsgrupper, der støttes af Oxfam IBIS. De får blandt andet adgang til viden om økonomi, budgetter og regnskaber, og de lærer om landets lovgivning og de almengyldige menneskerettigheder. Om det udelukkende skyldes de unges indsats, er tvivlsomt, men ifølge de lokale myndigheder har de fået flere skattebetalinger ind i år end sidste år. Og de unge har fået blod på tanden.
”På den her måde kan vi være med til at udrydde fattigdom,” lyder det entusiastisk fra Abu Inusah.

Og så er der det med, at ungdomsgruppen afslørede og stoppede svindel på det lokale hospital. Men først skal vi lige 600 kilometer sydpå – til Ghanas pulserende hovedstad Accra, hvor andre kæmper samme kamp, men med lidt andre redskaber.

For let at undgå skat

Ben Boakye er ulasteligt klædt i ternet skjorte og stålsat blik. Han leder tænketanken African Centre for Energy Policy (ACEP), der har til huse på universitetet i Accra. Hans forgænger sidder i dag som viceminister inden for naturressourcer, så det er nogle store sko, den unge mand skal fylde ud. Efter få minutters samtale er man overbevist om, at han er opgaven voksen, og det er da også kun et par dage siden, han var vært for en stor gruppe afrikanske ledere på et topmøde med emnet ”Hvordan får vi flere penge ind i skat?”

”Ghana er gået fra at være udviklingsland til mellemindkomstland – især på grund af den olie, der blev fundet i 2010. Det er fantastisk, men betyder også, at vi i stigende grad selv skal stå for befolkningens uddannelse og sundhed og for at løfte de dårligst stillede ud af fattigdom. Det kræver flere penge i statskassen, end der er i dag,” siger Ben Boakye.

Men det er svært at opbygge et effektivt skattesystem i Ghana. Økonomien er domineret af en stor uformel sektor, som ikke er registreret og derfor i sagens natur ikke betaler skat. Og de store selskaber har alt for let ved at undgå skat. I dag mister Ghana i omegnen af otte milliarder kroner hvert år alene som følge af særlige skatterabatter til store virksomheder. Det svarer til 66 procent af hele landets uddannelsesbudget. Dertil kommer alle de andre former for mistede skatteindtægter.

”Der er et kæmpestort potentiale i at få blandt andet Ghanas olie- og gasindustri til at bidrage mere til fællesskabet. Vi arbejder for gennemsigtighed, retfærdighed, for at sikre skattebetaling og for at mindske korruption,” siger Ben Boakye.

Tænketank med stor effekt

Tænketanken laver analyser, holder møder med ministre og laver kurser for parlamentsmedlemmer og journalister. De møder ofte modstand fra dem, der tjener fedt på den måde, systemet er indrettet på i dag. Men de har også stærke medspillere – blandt andet medierne, som ACEP bruger meget aktivt.
”Politikerne lytter og handler, når vi bruger radio og tv til at offentliggøre vores analyser og skabe debat. Når først historien når folk på gaden, skal politikerne nok reagere. Det er virkelig effektivt,” siger Ben Boakye.

Et andet sted i byen sidder Tijani Hamza. Han er Oxfams øverste direktør i Ghana. Og det er hans medarbejdere, der koordinerer indsatsen på skatteområdet, så de unges aktivisme i Tamale støtter op om Ben Boakyes lobbyarbejde i Accra – og omvendt.

”Den lille kvægavler i nord skal yde, hvad der er fair – og det samme skal olie millionæren i Accra," siger Tijani Hamza. "Og så skal vi naturligvis samtidig arbejde for, at de penge, der kommer ind, rent faktisk ender ude på hospitalerne, i klasseværelserne, og hvor der ellers er brug for udvikling,” tilføjer han.

Sammen kan vi gøre det

Og så er vi tilbage ved hospitalet i Tamale. For ikke alene har de unge fra Youth Empowerment for Life sørget for, at der kommer flere penge ind i systemet. De har også opdaget og standset svindel på det lokale hospital: Fødende kvinder blev tvunget til at betale dyrt for håndklæder, sæbe og mad, mens de var indlagt – selv om disse ting var til rådighed på hospitalet, og selv om mange af kvinderne tilmed selv havde det med. En lille gruppe ansatte stak pengene direkte i egen lomme.

”Så snart vi opdagede svindlen, gik vi til hospitalsledelsen. Da de ikke ville lytte, tog vi emnet op i et radioprogram. Og så skete der noget. Svindlen blev stoppet, og nu ved folk, at vi holder øje med, hvad der foregår,” siger Abu Inusah fra Youth Empowerment for Life.

På den måde holder Ben, Abu og Tijani øje med skattesystemet fra hver sin vinkel. Det er en stor mundfuld, de har kastet sig over. Men sammen kan de gøre det.

Kommentarer

Fast actions block