Richard Fasabi fisker på søen i det område, hvor han har boet hele sit liv. Nu truer en stor palmeolie-plantage det liv, som hans slægt har levet i generationer - Foto: Diego Perez/Oxfam America

Af:

Chris Hufstader, Oxfam America

Internationale forretningsmænd stjæler i stor stil jorden fra fattige landsbyboere i den peruvianske regnskov. Men et lille lokalsamfund har taget kampen op for at forsvare deres hjem

Richard Fasabi står ved Aguaytia-flodens bred midt i Amazonas. Han kigger i retning mod en lille samling stråtækte hytter lidt oppe ad skrænten. Her ligger hans families hjem, og det var her, han voksede op. Og da han grundlagde sin egen familie, byggede han sit hus kun få hundrede meter væk.

Dengang anede han ikke, at dette sted, et Shipibo-samfund ved navn Santa Clara de Uchunya, snart ville forvandle sig til en slagmark. Men som 40-årig lever Richard Fasabi i dag under konstante dødstrusler fra bevæbnede mænd, som er flyttet ind på området vest for floden.

De fremmede fælder regnskoven for at plante afgrøder. Det giver dem status af landmænd, hvilket igen betyder, at de kan få formel ret til jorden. Men de bliver ikke på deres nye jord – de sælger den videre til ejerne af en kæmpestor palmeolie-plantage, som udvider aggressivt i området.

En dag troppede de nye naboer op i Richard Fasabis hjem – bevæbnede og maskerede. De truede med at dræbe ham, hvis ikke han og familien forlod deres hjem. Men det vil han aldrig nogensinde gøre.

”Selv hvis de dræber mig, vil min sjæl altid være her. Jeg forlader aldrig dette sted,” forsikrer han.

Den jord, som disse fremmede pludselig gør krav på, har tilhørt hans forfædre, Shipibo-folket, i århundreder. Både national og international lovgivning beskytter deres ret til jorden. Men det er åbenbart ikke nok.

Amazonas er truet

Konflikten I Santa Clara de Uchunya begyndte i 2015. En gruppe af Richards naboer samlede frugter og medicinske planter på vestsiden af floden, da de blev stoppet af sikkerhedsvagter fra en plantage, som pludselig var i gang med at fælde deres skov.

”De spurgte os, hvem vi var, og hvor vi skulle hen,” fortæller Manuel Diaz, der er tidligere høvding for landsbyen.

”Vi plejede at tage derhen for at jage og fiske. Det kan vi ikke længere,” fortsætter han.

Ifølge Manuel Diaz arbejdede vagterne for firmaet Ocho Sur P. Det er en del af en international landbrugskoncern ejet af Dennis Melka – en tjekkisk-amerikaner, der bor i Singapore. Han ejer flere kæmpestore plantager i Amazonas, og mange af skovens oprindelige indbyggere er kommet alvorligt i klemme, når hans firmaer ekspanderer på deres territorier med mere eller mindre lyssky metoder.

Han er ikke den eneste, der bruger denne forretningsmodel. Over hele Peru udvider plantagerne voldsomt i disse år. Det er en af de helt store årsager til, at Amazonas fældes med alarmerende hast – en tragedie både for de mennesker, der bor her, og for alle os andre, som dermed mister et af vores bedste våben i kampen mod drivhusgasserne og den globale opvarmning.

Oxfams partner FECONAU, der er en sammenslutning af oprindelige folk i området, hjælper landsbyboerne i Santa Clara de Uchunya med at kortlægge deres territorium og indsende kravene til de lokale myndigheder, så de kan få papir på, at det er deres.

FECONAU har også bedt regeringen om at stoppe plantagernes aggressive udvidelser. Det fik en dommer til at udstede et påbud i 2015, men det blev ikke ført ud i livet før i slutningen af 2017 – og da kun i nogle få områder, hvor skoven først lige var blevet fældet. Men siden dengang har både FECONAU og landsbyboerne modtaget voldelige trusler.

Plantagen på Shipibofolkets territorium er et brud på både international og peruviansk lov, mener FECONAUs leder, Robert Guimaraes. Den blev grundlagt uden at konsultere de oprindelige folk, og myndighederne vendte det blinde øje til.

”Skoven blev allerede brugt, men alligevel mener myndighederne, at de bare kan give den væk. Og det sætter skub i afskovningen af Amazonas,” forklarer han.

Oxfam og partnere som FECONAU underviser lokalsamfund som Santa Clara de Uchunya i deres rettigheder, så de kan gøre juridisk krav på jorden og bede domstolene om at sætte en stopper for ulovlige afskovninger.

Sandsynligheden for, at de peruvianske myndigheder kommer til at kæve jorden tilbage fra firmaer, som allerede har fået den tildelt rent juridisk, er ikke ret stor – heller ikke selv om processen har været mildest talt lyssky. Men lovovertrædelserne bliver i dag fulgt op med retssager, og medierne rapporterer om dem - takket være hjælp fra Oxfams partnere, som kæmper for retfærdighed i Peru.

Kommentarer

Fast actions block