Asia (til venstre) og Beatrice er stolte over at læse på universitetet som de første i deres familier - Foto: Bertil Suadicani

2008: Uddannelse af piger i Sawla i Ghana

Af: Christine Hyldal

Beatrice og Asia var elever på det allerførste hold på den Oxfam IBIS-støttede Girls Model School i det vestlige Ghana. I dag læser de to mønsterbrydere på det tekniske universitet i nærheden – og de er selv blevet til rollemodeller for andre piger

Lørdag formiddag er der fredeligt her på det tekniske universitet i Sunyani i Ghana. Nogle studerende dasker rundt mellem bygningerne. Andre sidder indenfor og læser, og lige uden for indgangen har en gruppe velklædte og høflige unge samlet sig til bibelstudier.

”Hvis jeg ikke havde gået på Girls Model School, var jeg sikkert droppet ud af skolen. Jeg var nok også blevet gravid eller noget andet dårligt,” funderer Asia Darkoh på 19 år, lægger benene over kors og retter på den lyserøde kjole. Hendes veninde Beatrice Darkpi på 20 år nikker. ”Jeg ville nok gå hjemme og feje og gøre rent nu, hvis jeg ikke havde gået der,” siger hun.

For otte år siden var Asia og Beatrice elever på den første årgang på den Oxfam IBIS-støttede Girls Model School i Sawla. Skolen var den første af sin slags. Siden er endnu en pigeskole startet i nabobyen. Og der er nok flere på vej.

Girls Model School

  • Den første Girls Model School åbnede i byen Sawla i det nordvestlige Ghana i 2008.
  • Siden er der etableret en lignende pigeskole i nabobyen Bole.
  • Skolerne bliver drevet i samarbejde mellem Oxfam IBIS, Ghana Education Service og lokale myndigheder – med støtte fra Danida.
  • Pigerne kan bo på skolen. Der er tilknyttet sovesale med køjer, og sengetøj, private ejendele og myggenet er ordnet med næsten militær præcision.
  • Skolen i Sawla har computere, som pigerne lærer at bruge.

Arbejdede i kakaomarkerne

 Det stod da heller ikke skrevet nogle steder, at hverken Asia eller Beatrice skulle på universitetet. Beatrice, der i dag læser til radiotekniker, kommer fra en familie af fattige kakaobønder. Som barn hjalp hun i markerne, og når der skulle høstes, var der ikke altid tid til at gå i skole.

Hun samlede kakaobønner i kurve, hentede vand ti gange om dagen og hjalp med at lave mad. ”Men min far ville have mig på Girls Model School, da jeg blev gammel nok, for der var disciplin og kvalitet,” siger hun.

Asia mistede sin mor som fireårig. Hendes far havde en butik, hvor hun hjalp til. Når der ikke var kunder, kedede hun sig, spiste slik og drømte om at blive model.

”Jeg var en drengepige som barn, og i min gamle skole brugte jeg mest tiden på at slås med en veninde, for timerne var kedelige. Men min far ville have mig i en ordentlig skole. Han mener, at piger skal have en uddannelse,” fortæller Asia, idet hun hiver en lyserød mobiltelefon op af sin taske og kigger lidt på den.

I dag læser hun business marketing på universitetet, og hun elsker engelsk.

”Uden engelsk kan man ikke kommunikere med verden,” fortsætter hun. Asia har vundet en lokal skønhedskonkurrence. Og ligesom millioner af 19-årige piger rundt om i verden drømmer hun om at blive en berømt model.

Pigerne dropper ud

På Ghanas tekniske universiteter er omkring en tredjedel af eleverne kvinder. Men ude på landet er der mange, der ikke kan læse. I disse områder er det faktisk lidt af en præstation for en pige bare at gennemføre grundskolen. Her i distriktet var det kun hver fjerde pige, der bestod grundskolens afgangseksamen i 2010. Og to tredjedele af pigerne droppede ud inden eksamen, for mange bliver gift, når de er 15 år.

Derfor startede Oxfam IBIS i 2008 et samarbejde med Ghana Education Service og lokale politikere om at etablere en skole kun for piger. Og pigerne på Girls Model School opnår langt bedre resultater. Alle eleverne består deres afgangsprøve, og alle fortsætter videre i gymnasiet. I 2012 og 2013 var pigernes karakterer faktisk så høje, at skolen var den næstbedste i hele distriktet.

Succesen er rygtedes, så der kommer jævnligt embedsmænd rejsende fra andre dele af landet for at se modelskolen. Derfor er det ikke kun eleverne, forældrene og personalet, der er stolte – det er man også helt inde på det store kontor hos distriktets højst placerede embedsmand, Alhaji Dramani. ”Skolerne går en stor fremtid i møde, for det er en rigtig god idé at udbrede dem. Vi er meget stolte,” slår han fast.

BH og citronsaft

På pigeskolen er faglighed én ting. En anden er selvtillid og disciplin.

”Det var fantastisk at gå der,” siger Asia og Beatrice i munden på hinanden. ”Madame Cynthia var skolens første forstander, og hun lærte os alt! Vi blev tvunget til at lære, og vi havde mange lektier for, men vi var som døtre for hende. Hun lærte os, at man skal arbejde hårdt for at blive dygtig. At vi skulle passe på os selv og for eksempel bruge bh, så brysterne ikke hoppede. At bruge citronsaft på intime steder. Og at undertøj skal være af bomuld. Hun kunne også finde på at sige til os, at vi ikke havde børstet tænder godt nok,” fortæller de.

Skolen lægger desuden vægt på at lære pigerne om prævention – et emne, der ellers er meget tabubelagt i Ghana. For med et spædbarn på armen kan en pige ikke fortsætte sin skolegang.

”En sygeplejerske lærte os om kondomer. Og vi lærte, at man kan modstå drenge, hvis man siger, at man allerede har en kæreste,” fortæller Asia uden at fortrække en mine. ”Vores venner på andre skoler vidste ikke den slags.”

Forældre er stolte

Da Beatrice fortsatte i gymnasiet, var hun en blandt tre piger i klassen. På universitetet er hun den eneste kvinde i sin klasse af radioteknikere.

”Jeg bliver ikke behandlet anderledes, bare fordi jeg er kvinde. Man skal være dygtig for at kunne følge med, og jeg tror på mig selv,” slår hun fast. På den måde har modelskolen skabt rollemodeller for andre unge kvinder.

”Min far er stolt af mig,” smiler Asia. Beatrice nikker. Under hele interviewet har hun ladet Asia sige mest, men nu konkluderer hun: ”Vi er de eneste i vores familier, der er kommet på universitetet. Mine forældre er også meget stolte.”

Fast actions block