Foto: Mikkel Hauschildt Sharp

Af:

Vagn Berthelsen

Kommentar til Altinget:

IBIS' Generalsekretær Vagn Berthelsen fremhæver fire konkrete udfordringer, som den nye regering står over for når det kommer til udviklingspolitikken.

Lad mig pege på fire centrale udfordringer for den nye regering og udviklingspolitikken i de kommende år.

Den første udfordring for regeringen bliver at gennemføre en omfattende nedskæring på en måde man kan være bekendt. Det betyder, at man skal overholde indgåede aftaler og at man skal følge retningslinjerne for at udfase på forsvarlig vis. Det bliver ikke nødvendigvis nemt, da nedskæringen skal have effekt allerede i 2015 og da også asyludgifterne i højere grad skal betales af ulandsbistanden. Hvis man samtidig vil prioritere den humanitære indsats endnu højere, bliver det mere end svært at gøre forsvarligt.

Den anden udfordring bliver om vi skal have en ny udviklingspolitik? Og hvis ja, hvad skal der stå i den og hvilken proces skal føre frem til den. Den nuværende udviklingspolitik er vedtaget énstemmigt i Folketinget, hvilket lå den daværende udviklingsminister meget på sinde, fordi udviklingsbistanden har brug for en langsigtet strategi, hvis midlerne skal anvendes godt. Lars Løkke Rasmussen luftede under valgkampen en tanke om at få en enkelt person til at gennemgå hele komplekset for at formulere en bedre sammenhæng mellem udviklings-, sikkerheds-, handels- og vist klimapolitikken. Alle aktører synes at den type diskussioner er vigtige at tage løbende. Og (næsten) alle der har ytret sig i debatten har været skeptiske overfor ideen om at lade én super-person stå for dette. Jeg hører til koret af skeptikere, dels fordi ingen enkeltperson har den nødvendige, samlede ekspertise, dels fordi vi har så stærkt behov for bred politisk opbakning til de store linjer i udviklingspolitikken. Så jeg argumenterer for at opgaven tilrettelægges med en bredere sammensætning fx i form af en kommission og en proces, der sikrer seriøs debat og seriøs involvering af de mennesker, som ved noget om sagerne. Og jeg argumenterer for, at kommissoriet bliver fokuseret, bl.a. på nedenstående tredje udfordring.

Den tredje udfordring bør være at diskutere indsatsen i de svage og kaotiske lande og med særlig fokus på indsatsen i Afghanistan. Alle er enige om, at meningsfyldte indsatser i sådanne lande er utrolig vigtige for at begrænse de menneskelige lidelser, for at få landene på fode igen så de kan klare sig selv og for at undgå, at konflikterne breder sig regionalt. Det er også særdeles dyre og risikobetonede indsatser, og resultaterne kan diskuteres, både fordi de underliggende konflikter er dybt komplekse og fordi stormagterne ofte har politiske dagsordener, som dikterer hvad der kan gøres og ikke gøres. Mange spørgsmål fortjener diskussion og erfaringsopsamling: Hvordan tilrettelægges en intelligent indsats, der bygger på et godt kendskab til den lokale virkelighed? Hvordan sikre en fleksibel overgang mellem en humanitær indsats og en mere genopbyggende indsats? Hvilke aktører er bedst egnede til at udfylde hvilke roller? Hvordan kan humanitære aktører undgå at blive set som partiske i kølvandet på krigssituationer?

Den fjerde udfordring jeg vil nævne, er regeringens ansvar for den fælles fortælling om udviklingsbistanden. Den folkelige støtte til ulandsbistanden er fortsat stor, men den er dalende. Det er der flere grunde til, men jeg tror det har stor betydning, hvordan politikerne omtaler indsatsen. Når man skal argumentere for en nedskæring bliver det meget let til en fortælling om, at ’det nytter jo ikke alligevel, nu har vi givet bistand i årtier, og de kan stadig ikke klare sig selv’. Som bekendt er ulandsbistand en mindre del af den samlede udviklingspolitik, og andre faktorer, ikke mindst vores handelspolitik, har stor betydning for hvornår ulandene kan klare sig selv. Men udviklingsbistanden er ikke desto mindre utrolig vigtig, både i sig selv og som katalysator for andre investeringer. Dén fortælling har regeringen et ansvar for at kommunikere klart og utvetydigt.
 

Kommentarer

Fast actions block