Helle Gudmandsen overrækker 10.000 underskrifter til udenrigsminister Kristian Jensen med budskabet "Flygtningebørn skal i skole nu". - Foto: IBIS

Af:

Helle Gudmandsen, uddannelseskampagneleder

10.000 underskrifter har fået udenrigsministeren til at prioritere uddannelse til verdens børn og unge på flugt!

I gennemsnit er man flygtning i 17 år. Det betyder, at man har brug for mere end bare fødevarer og sanitet. Man har brug for jobmuligheder, man har brug for uddannelse, man har brug for et fremtidsperspektiv.” Det kunne nemt være noget, jeg havde sagt. Men det var faktisk udenrigsminister Kristian Jensen, der sagde det i P1 i mandags.

Mandag eftermiddag mødtes jeg med ham til det humanitære topmøde i Istanbul. Her gav jeg ham de godt 10.000 underskrifter, IBIS har stået for at indsamle den sidste måned. Samtidig opfordrede jeg ham til at sætte handling bag ved sine pæne ord i radioen. Vi står i den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Det er vigtigt, at også Danmark bidrager til, at flygtningebørn får en uddannelse. Pæne ord er ikke nok. Vi vil se handling.

Derfor er virkelig positivt, at Danmark nu handler. Kristian Jensen er på topmødet gået sammen med andre lande om at oprette en fælles fond til uddannelse i krisesituationer. Selvom det er med et lille bidrag, er det afgørende, at den danske regering aktivt støtter op om, at flygtningebørn kommer i skole. Det har alle underskriverne aktivt være med til at presse på for.

Hjælp med at holde presset

Kristian Jensen sagde også, at han overvejer at finde flere penge til kriseuddannelsesfonden, når næste års finanslov skal laves. I IBIS tager vi ham på ordet. Vi fortsætter med at lægge pres på ham og de andre politikere frem til efterårets finanslovsforhandlinger. Vi vil huske dem på, at de skal sikre penge til, at flygtningebørn kan komme i skole og få en bedre fremtid.

Vi begyndte faktisk allerede i går, da de første bybusser rullede ud af garagerne. Over tusind har doneret penge til, at 14 busser i de næste to uger kører i pendulfart forbi politikerne på Christiansborg med budskabet Flygtningebørn skal i skole nu. Og der er kommet så mange sms'er ind, at vi både har penge til 10 ekstra busser senere i juni og til et par bannere, som vores frivillige tager med ud på gader og stræder.

Atter en gang skal alle have tusind tak for deres underskrift. Uden dem er det ikke sikkert, at det var lykkes at få udenrigsministeren til at bakke op om, at flygtningebørn skal i skole nu.

Kommentarer

Fast actions block