80 millioner børn og unge får afbrudt eller ødelagt deres uddannelse af katastrofer og krige. 33,8 millioner børn får aldrig en uddannelse, fordi de bor i konfliktramte lande. Generationer af børn risikerer at blive tabt på gulvet med uoverskuelige konsekvenser.

Derfor samlede over 10.000 danskere sig bag budskabet: "Flygtningebørn skal i skole nu!" Underskrifterne blev aflevet til udenrigsminister Kristian Jensen på verdenshistoriens første humanitære topmøde World Humanitarian Summit i Istanbul 23.-24. maj. Han lovede, at Danmark ville gå med i en fond for at give uddannelse til børn og unge på flugt.

Vi er dog først tilfredse, når der er handling bag ordenen. Derfor fortsatte vi presset og over sommeren 2016 støttede yderligere 2.000 mennesker op og skrev under. Ministeren mødtes i september med andre verdensledere i New York for at aftale hvor mange penge, der skal i uddannelses-fonden. Kristian Jensen lovede her 75 millioner kroner. Det er en god hjælp til flygtningebørnene!

Vores pres virker. Vi holder fortsat øje med, at ministeren fører en politik, der giver alle en god uddannelse. Flygtning eller ej.

Herunder kan du læse det brev, som vi gav videre til udenrigsministeren på World Humanitarian Summit.

Brev til udenrigsminister Kristian Jensen og verdens ledere

Verdens ledende uddannelseseksperter, NGOer og kampagne organisationer opfordrer til at uddannelse i nødsituationer bliver finansieret på topmødet ”World Humanitarian Summit” i Istanbul.

Alene i 2015 blev mere end 80 millioner børn og unges uddannelse afbrudt eller ødelagt af nødsituationer og vedvarende kriser. Et rekordhøjt antal skoleangreb, naturkatastrofer, krige og den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig har øget behovet for uddannelse i nødsituationer.

På trods af dette er mindre end to procent af al finansiering til nødhjælp gået til uddannelse hvert år siden 2012. Der er nu en anslået finansieringskløft på 9 milliarder dollars til uddannelse i nødsituationer årligt. Generationer af fordrevne og flygtningebørn mister retten til at genopbygge deres liv og samfund.

Det kan alt sammen snart være fortid.

I maj 2016, på det første ”World Humanitarian Summit” nogensinde, søsætter verdens ledere en ny platform for uddannelse i nødsituationer. Platformen vil inkludere en bandebrydende fond, der skal få gang i tilstrækkelig finansiering af indsatsen for at opfylde uddannelsesbehovet for millioner af børn og unge, der er påvirket af kriser. Fonden skal finansieres på følgende måde:

  • Donorerne skal forpligte sig for en længere årrække
  • Det skal være ny finansiering, der er ambitiøs nok til at kunne stå mål med størrelsen af krisen, omkring uddannelse og nødsituationer
  • Ressourcerne skal være ekstra, og ikke på bekostning af andre afgørende uddannelses- eller fattigdomsbekæmpende indgreb.

Tag handling nu: Ambitiøse, nye ressourcer til uddannelse i nødsituationer

Uddannelse er en menneskeret. Vi kan ikke lade stå til, imens børn bliver lukket ude fra muligheden for en uddannelse i kraft af konflikter og katastrofer. Vi skal finde ny og øjeblikkelig finansiering for at kunne give uddannelse sammen med beskyttelse og andre essentielle sociale fornødenheder.

Vi, underskriverne, kræver at verdens ledere til topmødet ”World Humanitarian Summit” skal starte en ny ”uddannelse i kriser-platform” og give et nyt, flerårigt løfte til at finansiere platformen og derved støtte de 80 millioner børn, der er påvirket, så det kan blive et reelt gennembrud for børn, der ikke får en uddannelse i de farligste og mest ustabile sammenhænge.

Verdens ledere har sagt, at uddannelse ikke kan vente, og skal nu handle for at holde dette løfte til de mest marginaliserede og sårbare børn.

 

Kommentarer

Fast actions block