Sig fra og hjælp børnemødrene i Guatemala.

Børn skal ikke have børn. Det er åbenlyst ikke i orden. Men hver dag bliver fem piger under 14 år gravide i Guatemala, og 212 piger mellem 15 og 19 år.

Piger helt ned til ti år bliver mødre. Lige når de er ved at blive gode til at læse og regne. Men ansvaret for et nyfødt barn river dem ud af skolen og ind i voksenlivet.

Du kan støtte børnemødrene i dag.

13 år og gravid

Når et barn bliver mor, er det ikke frivilligt. Luna var kun 13 år, da hun blev voldtaget af sin nabo: ”Jeg skreg og skreg, men der var ingen, der kunne høre mig.”

Naboen truede med at slå hende ihjel, hvis hun sagde noget. Så det var først, da maven blev stor, at hendes forældre opdagede, at hun var gravid. Nu er hun 15 år gammel og har en datter på ni måneder.

Og hun er desværre langt fra den eneste.

Du kan sige fra

Sådan behøver det ikke være. Med din støtte kan pigerne få hjælp her og nu – for børn ikke skal have børn.

Din hjælp går til piger og unge kvinder i et af Guatemalas fattigste områder, Quiché. Her bor hovedsagligt fattige maya-indianere. Mange piger og kvinder bliver hver dag udsat for vold og overgreb, og antallet af barnemødre er alarmerende højt.

For 35 kr. kan en barnemor ned til ti år få vigtige skolebøger, så hun kan komme godt videre i livet.

Sms BØGER til 1414 og støt med 35 kr.

For 70 kr. kan et barn, der har været udsat for voldtægt, få en hel dags livsforandrende terapi.

Sms LIV til 1220 og støt med 70 kr.

Med din hjælp får børnemødrene:

• Altafgørende psykologisk krisehjælp efter overgreb og voldtægt.

• Undervisning, så de bedre kan tage sig af deres børn.

• En god uddannelse, så de kan forsøge sig selv og deres børn.

Ud over hjælpen til barnemødrene, støtter du også, at krisecenteret forebygger vold og voldtægt, for eksempel ved at:

• Rådgive og oplyse unge om seksuel sundhed og menneskerettigheder. De unge bliver desuden organiseret, så de bedre kan påvirke politikerne til at kæmpe for kvinders rettigheder.

• Efteruddanne lokale jordemødre, så de bedre kan støtte børnemødre og oplyse om rettigheder og forebygge seksuelle overgreb.

• Være forbillede for krisehjælp i andre dele af Guatemala.

Kommentarer

Fast actions block