Protest i USA på årsdagen for mordet på Berta Caceres
Demonstranter samles i Washington DC for at mindes Berta Cáceres - Foto: Keith Lane / Oxfam America

Af:

Magnus Andersen

Et år er gået, siden den honduranske menneskerettighedsaktivist Berta Cáceres blev slået brutalt ihjel i sit hjem. Men hendes kamp fortsætter på fuldt blus. Den nyeste udvikling i sagen belaster de honduranske myndigheder. Vi kigger nærmere på mordet, mobiliseringerne og de nyeste beviser

Bjergbyen La Esperanza er egentlig kendt som et forholdsvis roligt sted i Honduras. Beliggende i 1700 meters højde og klemt inde mellem to bjergkæder plejer byen med de 10.000 indbyggere og det kølige klima at leve sit eget rolige liv. Natten til 3. marts sidste år blev freden imidlertid forstyrret, da indbyggertallet på voldsom vis faldt med én. Den aften brød maskerede mænd bagdøren op til miljø- og menneskerettighedsaktivisten Berta Cáceres’ hjem og skød hende flere gang i brystet.

Døden kom ikke uden forvarsler. Berta var i mange år blevet forfulgt og truet på grund af sin utrættelige kamp for at beskytte det oprindelige Lenca-folk og deres territorium.  Og inden de maskerede mænd kom efter Berta, havde mindst fem andre aktive medlemmer af hendes organisation COPINH betalt den højeste pris.

En nyligt offentliggjort Oxfam-rapport fremlægger beviser, som burde få enhver retsstats alarmklokker til at ringe og igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af mordet såvel som byggetilladelsen til Agua Zarca-dæmningen – den dæmning, som Berta kæmpede så hårdt for at få stoppet. Håbet er, at disse nye oplysninger vil få den honduranske regering til at annullere dæmningsbyggeriet. I rapporten er der nemlig stærke indicier på, at både at dokumentfalsk og politisk korruption var en del af godkendelsesprocessen af dæmningen. Og den har allerede givet genlyd over hele verden.

Jorden tilhører lencaerne

Alle pile peger i retning af, at det var kampen mod en dæmning kaldet Agua Zarca, der var skyld i, at der blev sat et tragisk punktum for Bertas liv. Efter hendes død er byggeprojektet sat midlertidigt i bero, fordi de to internationale investorer fra Finland og Holland afventer situationen. Den honduranske stat har indtil videre fængslet mindst fem mennesker mistænkt for at stå bag attentatet, heriblandt fire fra den honduranske hær og en person, der er ansat af firmaet bag Agua Zarca-dæmningen.

Med store mængder af cement, stål og generatorer midt i junglen vil dæmningen ændre den store Rio Blanco-flods forløb markant for at producere strøm. Der er bare et problem: Dæmningen bygges på jord, der fra gammel tid har tilhørt Lenca-indianerne, og for dem vil dæmningen være en katastrofe. For Lencaerne opfatter nemlig floden som hellig, og dæmningen vil medføre betydelige problemer for deres traditionelle levevis.

Opførslen er ifølge FN’s særlige udsending for oprindelige folks rettigheder et alvorligt brud på de gældende internationale konventioner. Lencaerne har som alle andre oprindelige folk i verden nemlig ret til at give deres samtykke til projekter, der foregår på- eller påvirker deres ejendom, ud fra principperne om frit, forudgående og informeret samtykke.

Samlet fra hele verden

Selvom lencaerne ikke blev hørt af deres regering eller firmaet bag, inden man placerede en dæmning midt på deres flod, så har deres kamp sidenhen givet genlyd i hele verden. Et år efter mordet på Berta samledes folk fra Helsinki til Jakarta for at kræve retfærdighed og vise solidaritet. Faktisk var der Berta-arrangementer på alle verdens beboede kontinenter – og i Danmark var vi også med. Her samlede Oxfam IBIS sammen med Verdens Skove folk til film, debat og solidaritet på tværs af Atlanten i både Århus og København.

Honduras’ hovedstad Tegucigalpa dannede rammen for store demonstrationer, hvor Tolúpan, Garifuna og Lenca-indianere arm i arm til lyden af trommerog med støtteerklæringer fra hele verden i ryggen krævede dæmningen annulleret

Nye beviser belaster dæmningen

De oprindelige folk står altså ikke alene med deres krav, og den nyligt offentligjorte Oxfam-rapport giver kun deres krav endnu mere styrke. Den dokumenterer nemlig en næsten endeløs række af uregelmæssigheder som dokumentfalsk og korruption i den proces, der førte til påbegyndelsen af dæmningen.

Derudover peger rapporten på, at den honduranske kongres godkendte en væsentligt mindre dæmning, end den man nu er i gang med at bygge. Det betyder, at dæmningen vil indbringe 370 millioner kroner mere end først anslået. Men det faktum, at byggeprojektet er blevet så meget mere omfattende, betyder, at det burde være godkendt i kongressen, inden det gik i gang. Det skete aldrig.

Det juridiske system i Honduras har for nyligt indledt straffesager imod to tidligere viceministre fra ministeriet for naturresurser og miljø. De er tiltalt for embedsmisbrug ved blandt andet at tillade Agua Zarca uden at respektere Lenca-indianernes ret til at blive hørt. Hvis de findes skyldige, mener Oxfam med henvisning til honduransk lov, at dæmningen må anses for at være ulovlig.

Derudover indikerer retsdokumenter, som The Guardian er kommet i besiddelse af, at mordet har tråde til den øverste sfære af det militære efterretningsapparat. Disse nye beviser er få blandt mange, der kontinuerligt må siges at drage hele lovligheden af dæmningen i tvivl samt implicere det officielle Honduras i både mord og ulovligheder.

Næste stop EU

Bevægelsen imod Agua Zarca har allerede vundet betydelige sejre: De første investorer trak sig allerede i 2013, og lige nu er byggeriet sat i bero efter massivt pres fra Oxfam og vores samarbejdspartnere.

Kampen er dog ikke hverken vundet eller afgjort endnu. Bertas datter Berta Zúñiga frygter, at det er spørgsmål om tid, før byggeriet går i gang igen, og derfor fortsætter hendes familie og COPINH med at lægge pres på honduranske og europæiske politikere og investorer. I disse uger besøger hun flere EU-lande og har foretræde for EU Kommissionen for at gøre opmærksom på situationen i Honduras. Oxfam IBIS støtter denne rundrejse sammen med allierede i CIFCA, som er en europæisk alliance af organisationer, som arbejder for at fremme respekt for menneskerettigheder i Mellemamerika.

Bertas datter har et stærkt budskab med til os: 

”Min mor burde ikke have været død, for at hendes folk kunne blive hørt. Men nu hvor hun er væk, beder jeg jer om ikke at lade os i stikken – ikke at tillade, at hendes død var forgæves.”

 

Kommentarer

Fast actions block