Forside / Nyheder / Vi kæmper stadig for gode uddannelser
Artikel

Vi kæmper stadig for gode uddannelser

12.06.2016

Vi kæmper fortsat for, at alle børn, unge, kvinder og mænd har lige og fri adgang til uddannelse og modtager undervisning af dygtige og engagerede lærere.
Vi kæmper fortsat for, at alle børn, unge, kvinder og mænd har lige og fri adgang til uddannelse og modtager undervisning af dygtige og engagerede lærere.
Foto : William Vest-Lillesøe/Oxfam IBIS

Skal vi udrydde fattigdom, kræver det gode uddannelser til alle. For igennem kvalitetsuddannelse får mennesker mulighed for at bekæmpe fattigdom i deres eget liv.

Oxfam Danmark kæmper fortsat for at få hele verden i skole og sikre kvalitetsuddannelse, så alle kan forsørge sig selv og for mod, midler og muligheder for at være med til at skabe en retfærdig og lige verden uden fattigdom.

Vi tror på, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at bekæmpe fattigdom. For gode skoler – hvor man rent faktisk lærer noget – giver børn og unge en stemme, danner aktive medborgere og er fundamentet for retfærdige, lige og demokratiske samfund.

Vi fortsætter vores mangeårige arbejde med til sikre globalt udsyn i den danske folkeskole igennem kampagnen Hele Verden i Skole. Læsebogen Læseraketten handlede i 2016 om at være barn i Burkina Faso og blev læst af over 160.000 skolebørn.

Vi er en af de udviklingsorganisationer i Europa med størst ekspertise i at sikre kvalitetsuddannelse til børn og unge. Det er et ekspertområde, vi tager med ind i Oxfam. Vi får mulighed for at udbrede vores uddannelsesfilosofi til mere end 90 lande – og det kommer til at gøre en verden til forskel.