Skraldet er skiftet ud med skolebøger
18.07.2016
Af Line Bechmann
Indtil for nylig levede børnene Fatima og Antonio i den nicaraguanske by Estelí af at samle skrald i lossepladsens affaldsdynger. Men nu er de kommet i skole – og det giver håb om en bedre fremtid.
Om projektet
Projektet 'Skolen som Udviklingsgenerator' startede 1. maj 2016.
Det er et samarbejde mellem Oxfam Danmark, Padre Fabretto, INSFOP og CEIBO.
Det er finansieret med penge fra en Hele Verden i Skole-indsamling. Så hvis du har købt en lodseddel i 2013, har du været med til at støtte projektet.
Lugten af affald bider sig fast i næsen i den fugtige varme. Røg stiger op fra affaldsbunkerne, og børn og voksne slæber sække og poser med ting, de har fundet i dyngerne.
Der er særlig rift om aluminium, kobber, glas og plastik – det er det, man kan tjene mest på at sælge videre.
”Det er farligt arbejde. For eksempel er det ikke længe siden, der var en, der trådte en syl op i foden,” fortæller 26-årige Elizabeth.
Sammen med sine to børn, Fatima på 12 og Antonio på otte år, går hun gennem affaldet på lossepladsen i La Cruz, Estelí. På fødderne har hun et par små sandaler. Familien lever ligesom de fleste andre i kvarteret af at samle skrald på lossepladsen.
Vær med! Bliv frivillig i Latinamerikagruppen.
Hver gang de ser skraldebilerne ankomme, skynder de sig af sted. For det handler om at komme først, hvis man skal have fat i noget af det værdifulde skrald. Nogle af tingene beholder de selv.
”Vi har jo ikke råd til at købe nyt,” fortæller Elizabeth og viser en lilla nederdel med flæser frem, som er blandt dagens udbytte.
På en måned tjener forældrene omkring 250 kroner på lossepladsen. Børnene plejede også at samle skrald, men med hjælp fra Oxfam Danmarks partnere har de fået mulighed for at komme i skole lige om hjørnet.
”Målet er at få børnene væk fra lossepladsen og give dem mulighed for at bryde med den sociale arv,” fortæller Octavio Gonzalez, koordinator for Padre Fabretto, der er Oxfam Danmarks partner i projektet.
Forældrene i området har hverken uddannelse eller ressourcer, og det giver dem ikke andre valg end at tage børnene med på lossepladsen. Men det nye projekt giver dem mulighed for at sende børnene i en god skole, og samtidig bliver de selv involveret i børnenes og deres egen udvikling.
Sjove eftermiddage
Med sine farverige vægmalerier og store køkkenhave står skolen i La Cruz i stærk kontrast til den ildelugtende losseplads under en kilometer derfra.
”Skolen er ikke kun et sted, hvor børn skal lære at læse og regne. Det er lige så vigtigt, at de får en generel dannelse og udvikler sig,” forklarer Jovany del Socorro Talavero Castillo, der er lærer på skolen.
Derfor støtter projektet også forskellige eftermiddagsaktiviteter for børnene som for eksempel teater, dans og køkkenhaver.
Læs mere om Oxfam Danmarks arbejde i Nicaragua.
”Børnene skal lære at leve og begå sig sammen med andre,” siger hun.
Indtil for nylig har der kun været en lærer ansat til at undervise de omkring 40 børn, der går på skolen. Men med Oxfam Danmarks hjælp er der nu kommet en mere til. Tilbage på lossepladsen fortæller Elizabeth om sin egen ungdom.
Hun var kun 14 år, da hun blev mor for første gang, og hun har hele sit liv levet af at samle skrald - ligesom også hendes forældre gjorde. Men skolen giver hende håb om, at hendes datter vil få et bedre liv.
Den første, der kan læse
I det hele taget er Elizabeth meget stolt af sin 12-årige datter. Fatima er den første i familien, der går i skole. Og nu er hendes lillebror Antonio også begyndt. Forældrene gør alt, hvad de kan, for at begge børn kan blive i skolen – og det er ikke en selvfølge i det fattige kvarter.
”Der er børn her i området, der bliver taget ud af skolen, fordi forældrene har brug for hjælp til at samle skrald. Så vender børnene tilbage til lossepladsen,” fortæller Elizabeth.
Datteren er lykkelig for, at hun i stedet for at slide på lossepladsen nu går i skole sammen med sine venner. Hun er glad for skolen og drømmer om at fortsætte med at studere.
”Jeg vil gerne være læge,” fortæller hun drømmende.
Fatima har allerede lært mere, end nogen anden i familien nogensinde har haft mulighed for. Og det har tændt et håb i familien om en bedre fremtid – væk fra lugten af røg og affald blandt dyngerne på lossepladsen.