Foto: William Vest-Lillesøe

Af:

Line Bechman

15 mayakvinder blev holdt fanget, tortureret og voldtaget igennem fire år under Guatemalas borgerkrig. Nu er to højtstående generaler endelig blevet dømt for forbrydelserne

”Det, der gør mest ondt at huske, er, hvordan min mand led – hvordan de fik fat i ham og torturerede ham,” fortæller 71-årige Rosalina stille. ”De kom og bortførte ham og brændte alt, hvad vi ejede. Jeg var efterladt med otte børn. De tvang os til at lave mad og vaske tøj, og de voldtog os, når de ville. Det er, som om mit hjerte vokser og gør ondt, når jeg tænker på det.”

Rosalina er en af de 15 mayakvinder fra landområdet Sepur Zarko, der tidligere i år fik oprejsning for de rædsler, der udspillede sig fra 1982-1986 under Guatemalas borgerkrig. To højtstående eksgeneraler blev idømt 360 års fængsel for at have holdt kvinderne fanget og udnyttet dem.

Retssagen var en lang og svær proces – både for kvinderne og for det guatemalanske samfund som helhed. Den rippede op i gamle sår, og kvinderne blev konfronteret med gerningsmændene og deres magtfulde støtter, der nægtede alt.

”Jeg græd meget, første gang jeg skulle fortælle min historie, men nu er det blevet lettere. Jeg fortæller den med mere styrke,” fortæller Rosalina stolt.

Sagen fra Sepur Zarko konflikten

Under Guatemalas væbnede konflikt fra 1960 til 1996 kæmpede regeringsstyrker mod venstreorienterede, bønder og oprindelige folk, der krævede ret til deres jord. Konflikten efterlod over 250.000 ofre – døde samt forsvundne.

Folkedrab: En FN-ledet sandhedskommission konkluderede efter konfliktens afslutning, at der blev begået folkedrab mod den oprindelige befolkning. Seksuelle overgreb, kidnapninger og tortur var en strategi, som militæret benyttede sig af.

Sagen: 15 mayakvinder lagde sag an mod to højtstående generaler i 2011. En af kvinderne døde kort efter, at hun havde afgivet sin forklaring. Alle hævdede, at de var blevet holdt fanget, misbrugt seksuelt og tvunget til at leve som slaver under borgerkrigen i perioden 1982-1986.

Dommen: 26. februar 2016 blev generalerne dømt i Sepur Zarko-sagen. Dommen lød på 360 års fængsel for tvungne forsvindinger af kvindernes mænd og forbrydelser mod menneskeheden i form af seksuel vold mod kvinderne.

ECAP: Efter retssagen er vores partner ECAP blevet specialist i at føre sager om seksuel vold. ECAP er blevet kontaktet af organisationer i Colombia, Peru, El Salvador, Nicaragua, Argentina og Mexico.

Magtfulde fjender

Det kræver mod at føre en retssag om seksuel vold i et ekstremt mandsdomineret samfund som det guatemalanske.

”Mange mænd ser det som deres ret at behandle og udnytte kvinder, som de vil. Det trækker tråde helt tilbage til koloniseringen, og den væbnede konflikt fra 1960-1996 skabte enorme sociale problemer, der var med til at forrå hele samfundet,” forklarer Paula Martínes Valásquez fra Oxfam IBIS’ partner ECAP, der var dybt involveret i hele Sepur Zarko-processen.

Sagen var ekstra sensitiv, fordi den var et opgør mellem magtfulde militærfolk og oprindelige folk, der mange steder i Guatemala har status af en slags andenrangsborgere. Det var bestemt ikke alle i toppen af militæret, der havde lyst til at få sandheden frem, og man prøvede at forhindre sagen i at nå frem til retssalen. Derfor gik Oxfam IBIS’ støtte blandt andet til at beskytte kvinder, vidner og ansatte i ECAP under hele retsopgøret. Men selv i kvindernes eget lokalsamfund oplevede de modstand.

”Der blev peget fingre ad dem, og de blev kaldt militærkvinder og skøger,” fortæller Paula Martínes Valásquez. Kvindernes børn og andre lokale vidner blev inddraget i sagen. Det var en lang proces, hvor sandheden langsomt kom frem – en sandhed, som aldrig før var blevet fortalt og end ikke var kendt i lokalsamfundet. Rosalina er glad for, at hun og de andre kvinder tog sagen op.

”Før militærfolkene fik deres straf, kunne jeg ikke sove og spise. Nu ved alle i vores samfund, hvad der skete. Og jeg har det bedre,” fortæller hun.

Sagen giver håb

Efter den succesfulde retssag er Sepur Zarko-kvinderne blevet et forbillede for mange, både i Guatemala og i udlandet. 

”Det specielle ved denne sag er, at der var så stor støtte til kvinderne fra hele Guatemala under processen. Det har skabt håb i landet – det er, som om der er kommet en bevægelse, der forsvarer de oprindelige folk,” siger Paula Martínes Valásquez fra ECAP.

For nylig var Rosalina i Colombia sammen med tre af de andre ofre fra Sepur Zarko. Her delte de deres erfaringer med kvinder, der havde oplevet noget tilsvarende under Colombias borgerkrig.

”Med vores historier kunne vi opmuntre kvinderne der, for det er ikke let at sætte gang i en proces for at opnå retfærdighed,” fortæller Rosalina.

Sepur Zarko-sagen er et eksempel på, at det er muligt at opnå retfærdighed i postkonfliktsamfund. I Guatemala er der lang vej endnu, men Rosalina tror på, at det kan lade sig gøre.

”Hvis folk står sammen og bliver ved med at kæmpe, kan vi gøre det. Det er en lang kamp, men der er håb,” fastslår hun.

Rosalina håber, at hendes historie kan være med til at beskytte andre børn og kvinder, så noget lignende ikke sker igen.

”Det er derfor, det var så vigtigt, at generalerne blev straffet,” siger hun. Oxfam IBIS støtter fortsat kvinderne fra Sepur Zarco, som ud over at være blevet holdt som sexslaver også mistede alt, hvad de ejede, under den væbnede konflikt. Vi støtter blandt andet kvindernes adgang til sundhed og psykosocial hjælp, og vi arbejder med uddannelse i lokalsamfundet.

Rosalina er ikke kvindens rigtige navn – det er ændret af hensyn til hendes sikkerhed. Oxfam IBIS kender hendes virkelige identitet.

Kommentarer

Fast actions block