Foto: Stephan Gamillscheg

Af:

Karin Jensen

Rekord-varme somre, ekstrem nedbør, tørke, oversvømmelser og jordskred er bare nogle af konsekvenserne af de klimaforandringer man ser rundt om i verden i disse år. Desværre er det også et faktum, at de lande der bliver hårdest ramt, er de lande der har mindst i forvejen. Bolivia, et af Sydamerikas fattigste lande, er ingen undtagelse.

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, forventes effekterne af klimaforandringer at være størst i udviklingslandene i form af tabte liv samt relative effekter på investeringer og økonomi.  Latin Amerika, allerede i dag meget sårbart overfor naturkatastrofer, er en af de regioner der vil blive mest påvirket af klimaforandringer i form af hyppigere og voldsommere oversvømmelser og tørker, reduceret agerjord samt mulige tab af de lavtliggende regioner, ifølge en nylig rapport fra Verdensbanken.
”En undersøgelse lavet af FAO (FN’s Food and Agriculture Organization, red.) viser, at i 2050 vil vi have ti procent færre afgrøder i Latin Amerika som følge af klimaændringer,” fortæller Marisa Olazobal, leder af IBIS’ climate change enhed i Latin Amerika.
Ser man isoleret på Bolivia, der er et af de fattigste lande i Sydamerika, kan konsekvenserne af ekstreme klimaforhold blive katastrofale. Tørker, oversvømmelser og jordskred er nogle af de negative effekter af klimaændringer der rammer Bolivia. Én af de hårdest ramte grupper, er også en af de mest sårbare: de tusindvis af lavindkomst indbyggere, der ikke bare står overfor at miste deres hjem og ejendele men også bliver afskåret fra resten af landet, når en naturkatastrofe rammer og helt basal infrastruktur ødelægges.

For meget og for lidt

Marisa Olazobal fortæller, at i Bolivia er et af de helt store problemer med klimaforandringer, vand: nogle steder er der ingen vand, andre steder er der ekstreme mængder nedbør, og i Andesbjergene sker der en afsmeltning af gletsjerne på grund af de højere temperaturer. Det har stor betydning for både havets og jordens økosystemer, idet den smeltede gletsjersne fører store mængder af salt med sig ned i havet og i den opdyrkede jord.
Konsekvenserne er en betydelig til-saltning af jorden og havet: det bliver sværere at dyrke afgrøder i jorden på grund af for stort indhold af salt, og samtidig dræber det højere saltniveau i havet den plankton, som fiskene skal leve af. Der er også flere storme, tørke fører til ørkendannelse, øget forurening fører til sygdom og død både blandt dyr og mennesker, alt sammen konsekvenser af klimaændringer, fortæller Marisa Olazobal.
Dertil kommer de konsekvenser det har for de oprindelige folks kulturer – forsvinder deres territorier, forsvinder det oprindelige folks kulturelle fundament.

IBIS hjælper med at afbøder konsekvenserne

Hos IBIS arbejders der med klimaforandringer på mange måder, både i form af det politiske arbejde i Danmark, i EU samt på internationalt niveau, for eksempel under FN’s årlige COP-klimaforhandlinger. Derudover pågår der et stort programarbejde i udviklingslandene.
“Vi kan for eksempel hjælpe med at styrke det civile samfunds kapacitet, hjælpe oprindelige folk til at få deres stemme hørt i forhandlingsfora som UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Changes, red.). Vi støtter også projekter på regionalt niveau så de kan arbejde og tale med regeringer og institutioner,” siger Marisa Olazobal.

Ét område der er yderst vigtigt i udviklingslandene er tilpasning til klimaforandringer og her støtter IBIS de oprindelige folk med at lave forslag relateret til klimatilpasning eller den internationale skovmekanisme REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) for dermed at sikre, at verdens skove bliver bevaret, og oprindelige folks rettigheder håndhævet.

Kæmper for Yasuni

Et andet konkret arbejde IBIS laver er fokus på klimarelaterede emner gennem kampagner, bl.a. den såkaldte Yasuni-kampagne, hvor Ecuador forsøgte at kombinere skovbevarelse, oprindelige folks rettigheder og klimapolitik ved at lade olien ligge i jorden i nationalparken Yasuni mod en delvis kompensation fra det internationale samfund. Det lykkedes ikke at skaffe pengene, og Ecuador har nu åbnet op for, at der kan udvindes olie i Yasuni, der er ét af verdens største uberørte, men også et af de mest sårbare, regnskovsområder.

I det hele taget kniber det med at skaffe finansiering til udviklingslandenes klimatilpasninger, skønt verdens rigeste lande på COP15 i København i 2009 lovede at levere 30 mia. USD til udviklings i perioden 2010-2012 i såkaldt ”fast-start” klimafinansiering. Og det skulle vel at mærke være nye midler, og ikke penge der blev taget fra en anden pulje øremærket andet udviklingsarbejde.
"Vi har brug for finansiering… men nye midler, det sker ikke. Faktisk har ilandene endnu ikke givet hele det ”fast start” beløb som de havde lovet,” siger Marisa Olazobal.

Kommentarer

Fast actions block