Bliv hos mig min skat - hvad er skattely

Hvis en retfærdig del af gevinsten fra fattige landes naturressourcer blev i landene og blev investeret rigtigt, ville der være råd til udvikling og velfærd. Derfor arbejder Oxfam Danmark for at stoppe kapitalflugt og skattesnyd og for at sikre, at de skattepenge, der kommer ind, blandt andet går til uddannelse.

"Kom min skat,” lyder det, når velklædte rigmænd inviterer juvelbesatte skønheder på tur i dyre biler eller på en af de imponerende yachts, der vugger i havnen på Cayman Islands – et af verdens kendte skattely.
”Nej, bliv hos mig min skat,” lyder det i disse år stadig højere og mere insisterende i de lande, som alle pengene er forsvundet fra, og hvor befolkningen ofte står tilbage ludfattig og uden basal uddannelse, sundhed eller infrastruktur.

De penge, det især handler om, er dem, som internationale virksomheder tjener på at udvinde råstoffer i grunden under udviklingslande i Afrika og Latinamerika. I dag ofte stort set uden at betale skat af deres overskud, fordi pengene via snørklede og ofte ulovlige veje i stedet føres ud af landet og i skattely.

Det er for absurd

”Men nu er absurditeten i at give udviklingsbistand med den ene hånd og stjæle fattige landes ressourcer med den anden ved at gå op for folk. Stadig flere melder sig i kampen mod kapitalflugt, og det er blevet legitimt for fattige landes regeringer at insistere på en fair beskatning af de naturressourcer, som udenlandske virksomheder udvinder.”

Sådan siger Lars Koch, der er ekspert i udviklingsøkonomi og står i spidsen for Oxfam Danmarks arbejde på området. Han ærgrer sig, hver gang han ser opgørelser over, hvor mange penge udviklingslandene mister – penge, der eksempelvis kunne være gået til uddannelse. For eksempel i Tanzania i Østafrika, som hvert år mister over 30 milliarder kroner som følge af skatteunddragelse og skattesnyd. De penge kunne have uddannet og lønnet lærere nok til alle Tanzanias børn, givet skolebøger til alle og finansieret næsten 100.000 nye klasseværelser.

”Men på grund af dårlig moral, hullet skattelovgivning og forældet tro på, at lempelige vilkår til virksomheder i sig selv giver vækst og udvikling, forsvinder pengene. De ender i stedet i lommerne på rige aktionærer eller på hemmelige konti i verdens skattely,” siger Lars Koch.

Fart på kampen mod kapitalflugt

Også de rige landes statskasser lider under smuthuller i de internationale skatteregler, hvilket har fået de europæiske lande til at sætte turbo på kampen mod kapitalflugt.

En kamp, som vil komme udviklingslandene til gode, og som Oxfam Danmark derfor sammen med en række internationale partnere støtter. Det handler for eksempel om at presse Schweiz til at opgive sin bankhemmelighed, lave regler imod hvidvaskning, slå hårdt ned på fusk, når virksomheder flytter penge rundt mellem datterselskaber, og så handler det om at tvinge virksomheder til at vise, hvor meget de omsætter og tjener i hvert enkelt land, så man kan se, hvor meget de bør betale i skat.

Sagen Sierra Leone

I Sierra Leone i Vestafrika beskæftiger Abubakarr Kamara sig ligeledes med skat. Sammen med sine kolleger i Budget Advocacy Network (BAN) forsøger han at standse pengestrømmen ud af landet og i stedet forvandle sit lands naturressourcer til skatteindtægter, der kan betale for sundhed, uddannelse og meget andet.
Hans fokus er især på de aftaler, som Sierra Leones regering laver med de multinationale virksomheder. I dag bliver mange kontrakter forhandlet direkte af politikerne og for lukkede døre uden at inddrage eksperter til at sikre, at kontrakterne tilgodeser Sierra Leone – og uden nogen til at overvåge, at alt går ordentligt til.

”Vi presser på, for at forhandlinger bliver åbne, og for at kontrakter bliver offentligt tilgængelige. Kun sådan kan vi se, hvilke skatteaftaler der er lavet, og få mulighed for atstille spørgsmål til de meget lempelige skatteaftaler, som vi nogle gange ser,” siger Abubakarr Kamara.
Gennemsigtighed og åbenhed er også afgørende, når det handler om, hvordan man bruger de skattepenge, som det nu og i fremtiden lykkes at få ind.

”Pengene skal investeres i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Hvis man gør det, så kan man skabe bæredygtig udvikling og undgå den sociale ulighed, der ellers ofte følger med økonomisk udvikling,” siger Abubakarr Kamara

Og Lars Koch tilføjer:
”Det er en vigtig del af vores partneres arbejde at holde øje med, hvordan offentlige midler bliver brugt – og vi argumenterer altid for, at et af de vigtigste steder at kanalisere midler hen er til uddannelse. Skat og øgede indtægter er ikke et mål i sig selv. Skat er et middel til at finansiere det, der skaber udvikling.”

Sådan kom skat på dagsordenen

• Da FN ved årtusindskiftet vedtog de nye MDG-udviklingsmål, gav man samtidig et bud på, hvor pengene kunne komme fra. Bistand, handel, investeringer, gældseftergivelse, pengeoverførsler fra immigranter og skat blev nævnt.

• Kort efter lavede den internationale ngo Oxfam sammen med det nydannede Tax Justice Network den første rapport om sammenhængen mellem udvikling og skat. Derefter kom Raymond Baker fra tænketanken Global Financial Integrity med nogle dramatiske tal, der for alvor viste omfanget og konsekvenserne af kapitalflugt.

• I 2008 tog vi som den første danske ngo emnet op og stod den første tid ret alene med den dagsorden. Allerede i 2011 var den dog anerkendt, og på et debatmøde nævnte de fem udviklingspolitiske ordførere alle vigtigheden af at sikre udviklingslandene en indtægt fra deres naturressourcer.

• I dag har en række andre ngo’er og Danida taget bolden op, ligesom kampen mod kapitalflugt og skattely står i regeringsgrundlaget for Helle Thorning-Schmidts regering og på dagsordenen for både G8 og G20.