Foto: Jacob Holdt

Af:

Morten Blomqvist

Jeg er netop ankommet til Etiopien hvor slaget om fremtidens udviklingsfinansiering løber af stablen ved et topmøde i hovedstaden Addis Ababa.  Lige nu tyder topmødet på et interessant dokument, men uden meget aktion, selv om arbejdstitlen på aftalen lyder ”Addis Action Agenda”. Her er en lille analyse fra min første dag.

Topmødet i Addis Ababa er de første forhandlinger, der skal gøre året 2015 til verdens vigtigste år. Mødet danner grundlag for de efterfølgende to topmøder om de nye globale bæredygtighedsmål i september i New York og en ny bindende klimaaftale til december i Paris. Hermed kan 2015 være året, hvor vi ligger grundstenen til at udrydde ekstrem fattigdom og sætte en bremseklods i de voksende klimaforandringer.

Der har været hårde forhandlinger frem mod topmødet her i den etiopiske hovedstad, og først i tirsdags, over 14 dage senere end planlagt, lå der en endelig forhandlingstekst på bordet. Den helt store knast i forhandlinger er forsat om verdens regeringsledere for alvor vil sætte en stopper for global skattesnyd og skattespekulationer. Striden står særligt om etableringen af et nyt globalt skatteorgan, der kan sætte en prop i de internationale skattesmuthuller som bliver brugt af multinationale selskaber. Hvis det lykkedes, kan der findes milliarder der kan bruges på uddannelse, sundhed og infrastuktur i udviklingslandene.

Selv om Indien og en stribe andre udviklingslande er kommet med kompromisforslag til aftaleteksten, så har verdens 34 rigeste lande organiseret i OECD (Organization for Economic Co-operation and Development) afvist enhver form for ændring i den nuværende skattestruktur, hvor OECD bestemmer  og definerer globale skatteaftaler. I øjeblikket er forhandlingerne om et styrket globalt skattesystem sat på standby og vil blive overladt til ministre og top embedsfolk, som deltager i topmødet som løber af stablen i den kommende uge.

Det faktum at det vigtige spørgsmål om skat er nået hele vejen op på ministerniveau, er noget som skaber håb blandt civilsamfundsorganisationer om, at man rent faktisk kan opnå en aftale på skatteområdet,  men det kræver vilje fra verdens lande – særligt Danmark og resten af OECD landene. Civilsamfundet er på plads til sætte pres på landene for at nå frem til en aftale på på dette område.

Hvad bør en god aftale indeholde i Addis?

Først og fremmest skal en aftale i Addis være ambitiøs på skatteområdet, hvis forhandlingerne skal kunne kaldes for en succes. Det ligger mere eller mindre fast af verdens lande ikke er villige til at hæve barren for udviklingsbistanden, og man skal derfor finde pengene anden steds fra, og helt oplagt igennem nationale skatteopkrævninger. En ambitiøs aftale i Addis vil gøre op med det nuværende skattesystem og etablere et nyt international skatteorgan, som kan reformere det nuværende system, og dermed gøre det muligt, for især verdens fattigste lande, at få indkrævet den finansiering der skal til for at sikre dem en bæredygtig fremtid.

Dernæst bør bør den forventede Addis Action Plan også blive styrket når det kommer til det afsnit om offentlig-privat finanseringsmodeller. Her er paragraf 48 af det nuværende udkast til aftaleteksten blevet svækket markant og man taler ikke længere om risikoen ved de investeringer og ved at staten er den centrale regulator af sådanne aftaler. I mange udviklingslande har man allerede oplevet mange negative konsekvenser af den slags privat-offentlige investeringer det viser sig eksempelvis ved øgede priser på vand og privatisering af skolesystemerne, som ekskluderer de fattigste i mange lande. Desuden er mange lande ved at gældssætte sig selv igen gennem netop den type investeringer.

Det er derfor vigtigt at slutdokumentet i Addis indeholder et krav om en ny international skatteopgave, og en øget rolle for nationalstaterne i reguleringen af den private sektor, da langt fra alle private investeringer gavner de fattigste mennesker selvom de ellers er bæredygtige eller demokratiske.  
   
 

Kommentarer

Fast actions block