Ingen skattekroner i skattely

Det offentlige skal gå forrest i kampen mod skattesnyd

Det offentlige og statens selskaber har en særlig forpligtelse til at gå forrest med høje standarder, også når der købes og sælges. Statens køb og salg sker for de danske skatteborgeres penge og der er så store summer på spil, at de skal anvendes strategisk til at fremme ansvarlig skattepraksis. Det er at skyde sig selv i foden at bruge skattekroner til at handle med virksomheder, der unddrager sig skat og flytter pengene i skattely til skade for Danmark og udviklingslandene.

Særligt ansvar knyttet til skattekroner

Lækagen af oplysninger fra Luxembourg, der afslører, hvordan en række kapitalfonde og store selskaber har benyttet Luxembourg som skattely og derved systematisk undgået skat, har endnu en gang sat stor international fokus på skattely og skattesnyd. Det er efterhånden et velkendt faktum, at både Danmark og udviklingslandene hvert år bliver snydt for milliarder af kroner i skatteindtægter fra multinationale selskaber. Det vurderes, at Danmark årligt mister 3-5 milliarder kroner, mens udviklingslandene mister omkring 900 milliarder kroner om året som følge af ulovlig skatteunddragelse. Til disse gigantiske summer skal desuden lægges de mange skatteindtægter landene mister som følge af lovlig, men samfundsuansvarlig, aggressiv skatteplanlægning. Skatteindtægter, der kunne være brugt til at finansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur over hele verden og er afgørende for at reducerer den stigende økonomiske ulighed.

Anbefalinger

Det offentlige og statens selskaber har en særlig forpligtelse til at gå forrest med høje standarder, også når der købes og sælges. Det drejer sig om de danske skatteborgeres penge og Danmark er forpligtet på at sikre sammenhæng mellem skatte- og udviklingspolitikken. Derfor skal de offentlige midler anvendes strategisk til at fremme en ansvarlig skattepraksis, og herigennem sikre, at pengene ikke ender i skattely og legitimerer et system, der øger økonomisk ulighed og skader Danmark og udviklingslandene.

Send Bjarne Corydon et postkort og fortæl ham, at 2015 skal være året, hvor vi ikke sender skattekroner i skattely.

Læs hele analysen her:

Kommentarer

Fast actions block