Foto: Misha Wolsgaard-Iversen

Af:

Misha Wolsgaard-Iversen

Guatemala har de seneste måneder oplevet en serie historiske og fredelige sociale protester. Op mod 60.000 demonstranter i hovedstaden og de store provinshovedstæder har protesteret mod korruption og magtmisbrug i det uroplagede land, hvilket blandt andet førte til præsidentens afgang. Er der tale om et politisk forår i Guatemala?

De seneste måneders protester i Guatemala var afledt af afsløringen af en omfattende korruptionsskandale blandt landets politiske elite. Den kostede flere ministre og embedsmænd jobbet, og førte til, at først vice-præsidenten og siden præsident Otto Pérez Molina trådte tilbage. Korruptionsskandalen knytter sig til det kriminelle netværk, kendt som la Líneas, og misbrug af Guatemalas toldsystem, som menes at have snydt staten for adskillige millioner.
Protesterne er historiske, idet de har været så massive og har samlet en bred vifte af guatemalanere på tværs af etnicitet, klasse og alder.

Guatemala står ved en skillevej. Den demokratiske bevægelse ønsker gennemgribende reformer af det politiske system. Hvorvidt det lykkes vil afgøre, om den demokratiske vækkelse i Guatemala bliver startskuddet til et politisk forår, eller om alt igen vil blive som det gamle.

De spæde forårstegn

Summer man det op, er der især tre spæde tegn på, at et demokratisk forår har sneget sig tættere på i Guatemala.

For det første det, at så mange mennesker har været på gaden i fredelige demonstrationer. Der er ikke tradition for fredelige folkelige markeringer i Guatemala, hvilket kan hænge sammen med den måde, hvorpå politiske protester historisk set er blevet standset af politi og hær. Men nu er der tilsyneladende gået hul på utilfredsheden og den politiske apati.

For det andet var der rekordmange guatemalanere, der drog afsted til stemmeboksen, da der i begyndelsen af september blev afholdt første runde af efterårets præsidentvalg. Det blev holdt få dage efter, at den tidligere præsident Otte Pérez Molinas blev fængslet og tvunget til at gå af. Valget den 6. september havde den højeste vælgerdeltagelse i Guatemalas historie (70,38 procent) og understregede en ny politisk interesse blandt alle befolkningsgrupper.

For det tredje er der nu tegn på, at det faktisk er muligt at afsløre og bekæmpe magtmisbrug og korruption i Guatemala, og det har ifølge flere menneskerettighedsforkæmpere givet håb om bedre tider.
Den kommission (CICIG) til bekæmpelse af straffrihed, der med støtte fra FN blev etableret i 2006, har haft held til at efterforske og afsløre en række vigtige sager - senest den store korruptionsskandale, som fik den forrige regering til at gå af og også ramte en række af de magthavere, der har en lang historie for at gå fri.
“Før kendte vi til korruptionen - vi har altid vidst, at det foregik - men før CICIG kunne vi intet gøre ved det. Men folk er dødtrætte af den kyniske korruption og magtmisbrug, og nu har vi set, at vi kan gøre noget ved det," sagde en af landets fremtrædende menneskeretsaktivister Helen Mack, da hun forleden var i Danmark. 

Meget kan gå galt

Helen Mack og andre ser altså positive tegn i Guatemala, men de er meget tøvende med ligefrem at kalde det, der foregår, et politisk forår. Og ser man nærmere på det valg, der er i gang netop nu, forstår man bekymringen.

Den ene kandidat er Morales, som repræsenterer det nationalistiske midterparti Frente de Convergencia Nacional (FCN). Han har formået at samle stemmer fra det utilfredse vælgersegment, der er opstået i Guatemala som følge af korruptionsafsløringerne. Under sloganet ”Ikke korrupt, ikke en tyv” har hans kandidatur kanaliseret behovet for politisk fornyelse i Guatemala, men adskillige analytikere har sået tvivl om Morales’ moralske ståsted, da store dele af hans kampagne er finansieret af tidligere højtstående militærfolk. I Guatemala, hvis historie har været præget af militærdiktatur og militært oligarki, er det et ildevarslende signal.

Den anden præsidentkandidat, Sandra Torres, har ligeledes en tvivlsom karakter, da hendes vicepræsidentkandidat også er under efterforskning for kriminel aktivitet. Selv har hun ved valget i 2011 forbrudt sig mod loven ved at forfalske en skilsmisse fra sin mand, tidligere præsident Álvaro Colom. Guatemalas valglov forhindrer slægtninge eller ægtefæller til tidligere eller siddende præsidenter at søge offentligt embede, hvorfor Torres i et forsøg på at gøre sig valgbar i 2011 pro forma lod sig skille.

Ingen af de to førende kandidater til præsidentembedet har formået at samle støtte fra en væsentlig del af den guatemalanske befolkning, hvilket sætter spørgsmålstegn ved deres legitimitet som fremtidig præsident for den mellemamerikanske nation. Selv om valgdeltagelsen ved første runde var overraskende høj, har valget ikke formået at rykke ved de traditionelle politiske og økonomiske magtstrukturer, som blandt andet er med til at skabe den ekstreme ulighed, der kendetegner Guatemala.
Da det netop er disse magtstrukturer og den ekstreme ulighed, som de sociale bevægelser ønsker at gøre op med, er det tvivlsomt, om valgets endelige udfald vil føre til et reelt og fredeligt demokrati i Guatemala.

Faktisk er valgets udsigter så dystre, at flere politiske aktivister i stedet håber på en overgangsregering, der kan rydde op i systemet og skabe de forandringer, der er brug for.
Så, er der politisk forår på vej i Guatemala? Svaret er - måske.

 

Kommentarer

Fast actions block